Sydnyt

SYDNYT

Caberlain
Center for sundhed og trivsel!

Moorggan Gersdorff og hans hustru Gitte Ditte, bor i Langebæk, tæt på Stensby. Der driver de Caberlain – center for sundhed og trivsel, der både er et kursuscenter, og en praksis med individuelle forløb.

Virksomheden har en række nøgleord, hvor indsigt måske er det væsentligste: Indsigt er at vide, ”hvorfor”, og for de af os, der ønsker at kende svaret, er Moorggan Gersdorff en interessant person at kende.

Med sine mange år som psykologisk udviklingskonsulent, og store indblik i NLP – psykologien, er Moorggan Gersdorff en god guide at have med, når turen går til ens eget univers. Nye perspektiver for livet, nye muligheder, andre måder at tænke og handle på, har givet mange mennesker en række værktøjer, som de kan bruge med stor fornøjelse resten af deres liv.

Caberlain tilbyder kurser for virksomheder, og individuelle behandlingsforløb fra deres kursuscenter i Langebæk, Stensbyvej nr. 9.

16 – 19 klubben har været så heldig, at Caberlain vil lukke dørene op for klubben i sæsonen 2005-06, men det vil der komme mere om i Syd Nyt.

Hvis du vil vide mere om Caberlain, så kan du besøge hjemmesiden på www.caberlain.dk