POLITIKKEN
Uddrag fra artikel af Lars Halskov bragt i Politiken d. 3. okt. 2004:
Det hele var begyndt med endnu en historie om mirakuløs helbredelse, som typisk går fra mund til mund i folkedybet. Og som næsten altid er for god til at være sand.
Men i dette tilfælde var det en troværdig kollega, som fortalte historien om sin søn.
Sønnen Adam var begyndt at hoste kraftigt og kaste op. Og det ville ikke holde op. Adam var kun fire år, og forældrene begyndte at blive bekymrede.
Lægerne konstaterede, at lungen var klappet sammen. Men de kunne ikke få den til at åbne sig igen. Også selv om en af landets bedste specialister fra børneafdelingen på Gentofte Sygehus fik Adam som patient.
Alt blev forsøgt. Medicin og inhalering af særlige stoffer. Men forgæves.
Adam fik det dårligere og dårligere. Hostede og kastede op. Dag og nat. Brækspanden var konstant i brug. Forældrene fik næsten ingen søvn – og blev mere og mere urolige for drengen.
Efter tre måneder var Adams far og mor slidt helt ned. Men lægerne kunne ikke hjælpe.
De konkluderede blot: Kronisk skade på lungen. Den vil ikke åbne sig.
Forældrene besluttede at gå til en zoneterapeut, som de før havde haft gode erfaringer med. Men igen forvandledes håbet til skuffelse. Zoneterapeuten gav op.
Som en sidste udvej foreslog terapeuten en healer, som hun havde hørt om. Men det afviste faderen. Hans søn skulle ikke til en eller anden healer. Han havde altid stejlet, når de i hjemmet diskuterede alternativ behandling.
Men sønnen fik det stadig dårligere. Til sidst accepterede faderen at gå til et åbent hus arrangement hos healeren.
Det var Moorggan Gersdorff. Han ville gerne se på Adam. Og det skulle ikke koste noget, hvis behandlingen ikke virkede.
Okay, tænkte den skeptiske far. Så handler det i hvert fald ikke om, at healeren skal tjene penge på os.
Da han kom ud til den alternative behandler med Adam, måtte han nærmest bære sønnen ud af bilen. Men healeren satte drengen op på skødet. Holdt hænderne på bryst og ryg – og talte beroligende med ham om hans venner i børnehaven.
Efter ti minutter kunne Adam selv gå ud til bilen.
»Det var spooky«, som den skeptiske far udtrykker det i dag.
Efter ti minutters behandling hos healeren hver morgen i en uge, var Adam næsten rask. Lungen åbnede sig, og han holdt op med at hoste
Drengen blev undersøgt af lægerne. De kunne konstatere, at han var rask. Men de kunne ikke forklare forvandlingen.